Retro tekstil

Find den helt rigtige fede retro stil til dit hjem. Du kan se en masse eksempler her. Der er alt fra hæklet, strikket, vævet- you name it.

Hæklet retro tekstil

Jeg ved ikke med dig, men for mig så er det hæklede sengetæppe retro stil. Jeg kan næsten dufte den friskbryggede kaffe fra min farmors stue og mærke den kølige luft suse ind i soveværelset, når jeg tænker på det hæklede sengetæppe. Jeg kender retro sengetæppet som hvidt og med en masse kreative mønstre.

Retro juledug

Retro juleduen som jeg kender den fra min barndomsjul. Den er selvfølgelig rød og har alverdens motiver og historier om julen på sig. Der er julenisser, hjerter og farverne grøn, rød og hvid dominerer. Juleduen var i mit barndomshjem en fast tradition og jeg husker tydeligt min mors forvildede blik, hvis hun ikke kunne finde dugen- den var vigtig og er det stadigvæk!

Hæklet dug

Den hæklede dug som nok mest var til pynt, da den ikke kunne tåle meget andet end at ligge og se pæn ud. Den er indbegrebet af retro for mig og går aldrig af mode.

Brodering

Mine bedsteforældre og forældre broderede. De broderede julekalender, puder, sengetøj, pudebetræk og jeg var nogengange nervøs for om de også ville dekorere mit tøj jeg skulle have på i børnehave. Men det var datidens interesse lang tid før online spil og facebook. Det kan jeg selvfølgelig bare være glad for- vi havde masser af hyggelige rolige timer, hvor der blev dekoreret på livet løs.

Løberdugen

Løber dugen blev særligt anvendt når der var gæster. Den var også vedhæftet broderinger passende til begivenheden.

Alle de andre

Jeg husker især strik fra 70érnes barndom, quilt har også fulgt mig et godt stykke op gennem tiden. Der findes masser af retro tekstiler du kan anvende til hjemmet.

Find flere idéer til dit retro hjem her.

Photo by jenschapter3