Vintagestil med en rund håndvask
Det er temmelig enkelt at lave sin egen stil, når I skal indrette badeværelset. Det vigtigste er valget af håndvask. En håndvask afslører nemlig den stil, som I vælger i badeværelset. Få mere viden og inspiration om din håndvask på denne hjemmeside, som specialiserer sig i indretning i boligen.
Valg af håndvask
Få din helt egen stil på badeværelset ved at montere en rund håndvask på et særligt bord, reol eller hylde. Her kommer der flere eksempler på valg af håndvask:
- Du kan vælge den mere rå stil med en håndvask i beton eller natursten med vandhane i børstet messing.
- Er du til den mere klassiske stil, kan du vælge en hvid porcelæns håndvask med en messingbelagt vandhane, så det får et mere pyntet udtryk. Man skal dog være opmærksom på, at det er bedst, hvis bordpladen, som vasken står monteret på, er i et vandafvisende materiale. Der vil hurtigt samle sig vand og fugt og det skal ikke kunne trænge ned i bordpladen.
- Hvid porcelæns håndvask med vandhane i børstet messing. Den runde form på vasken fremhæves når den stilles på en bordplade og får et skulpturelt udtryk.
- Jeg er ret vild med dette badeværelse, hvor der er kræset for detaljerne med marrokanske gulvvfliser, armaturer, spejle og et kombi møbel med en kommode i malet træ med påmonteret vask i støbt beton. Desværre er det ikke den mest praktiske løsning med en topplade i træ.
- Badeværelsesmøbel lavet af et bord med topplade i granit med nedsænket rund vask. Træ er godt til at skabe kontraster og dekoration i badeværelset, da træ kan opveje den ofte kolde og kliniske stemning, som de mange hårde materialer kan give. Her er rummet dekoreret med en enkelt rund håndvask i porcelæn, som er påmonteret på en bordplade i støbt beton, som er efterbehandlet. Understellet på bordet er i kraftigt egetræ.
- Badeværelsesmiljø indrettet med hylder, som giver mulighed for at opbevare og udstille toiletartikler, kurve og håndklæde. Hylderne er i amerikansk ibenholt.