Mange kommer ud for, at deres badeværelse bliver slidt, ridset og beskidt med årene, så derfor udskifter man ofte fliser og måske toilettet eller håndvasken, således man følger en nyere og mere moderne stil. For nogle år siden var det populært at få udskiftet badeværelset til en ny farve, selvom intet på badeværelset reelt trængte til en udskiftning. Dette valg er naturligvis dit eget, men jeg vil da komme med et økonomisk råd, som går ud på kun at udskifte de ting, som virkelig trænger til en udskiftning.

Vælg en vandhane i børstet messing

Såfremt håndvasken er forholdsvis ny, så behøver man ikke udskifte den, hvis nu f.eks. vandhanen er gået i stykker. Man kan nemlig bare købe en ny vandhane, og her vil jeg så opfordre dig til at være opmærksom på, at man nu kan sætte et mere personligt præg på badeværelset, hvis man udskifter sin vandhane til en ny model, som måske har en alternativ stil.

Måske kunne det passe med noget rustikt eller noget i vintage stil? Du kan vælge den mere rå stil med en håndvask i beton eller natursten med vandhane i børstet messing. Er du til den mere klassiske stil, kan du vælge en hvid porcelæns håndvask med en messingbelagt vandhane, så det får et mere pyntet udtryk.

Man skal dog være opmærksom på, at det er bedst, hvis bordpladen, som vasken står monteret på, er i et vandafvisende materiale. Der vil hurtigt samle sig vand og fugt og det skal ikke kunne trænge ned i bordpladen.