Behandling

Hvad gør man, når de ældre møbler ikke tager imod behandlingen. Sæbe hjælper ikke, en klud med vand slet ingen effekt og diverse rengøringsmidler laver striber i træværket. Man står i et dilemma, skal man forsøge sig frem og ende med at ødelægge et dyrebart møbel eller skal man spørge en professionel til råds? I forretningerne kan man købe alverdens rengøringsmiddel, som virker mod alle mulige ting, smuds og skidt. Men kan de også ødelægge? Ja, selvfølgelig kan de det, når de ikke bruges korrekt kan de virke ødelæggende.

Sådan kommer du videre

Start med at undersøge hvilken overfladebehandling dit møbel fik i sin tid. Du er nød til at spørge dig omkring eller spørge en møbelhandler til råds. Hvis du fx har et groft egetræsmøbel eller et elmetræsmøbel vil det ofte være behandlet med voks og så skal du selvfølgelig fortsætte med voksbehandling. Det skal smøres ind, sidde lidt og så pudses med en gammel klud eller skjorte. Hvis man synes møblet kræver til en grundig rengøring først, kan man vaske med mineralsk terpentin. Når det er gjort, kan man slibe sit møbel og give voksbehandling efterfølgende. Og på denne måde ordner man hver eneste møbel.

  • Find ud af hvilken træsort du har med at gøre
  • Hvordan er det oprindeligt blevet overfladebehandlet
  • Hvor meget rengøring kræves
  • Egetræsmøbler efter 1930 er tit behandlet med celluloselak og det er nemt at vaske af med sæbevand.
  • Mahogni, rosentræ eller nøddetræmøbler er en helt anden snak. De er slet ikke særlig nemme at gøre rene. Møbler der er mere end 75 år er ofte behandlet med schellak.

Undersøg hvad dit møbel er behandlet med

Du kan nemt undersøge hvad dit møbel er behandlet med. Tag mineralsk terpentin og kom det på et sted, hvor det ikke ses så nemt. Hvis det er muligt at vaske noget af, så er møblet formentlig voksbehandlet. Shellak behandlede møbler opløses ikke i terpentin, men i sprit. Centurio kan bruges til behandling af Shellak møbler. Silikone behandlede møbler kan give en del besvær og jeg vil helt klart anbefale dig at opsøge en fagmand, hvis du har at gøre med et silikoneoverfladebehandlet møbel eller et Shellak overfladebehandlet møbel.

Har du andre gode råd til behandling af møbler, så kom med en kommentar og pep lidt op i debatten.

Kilde: Wikipedia