Chanel Parfume
Chanel Parfume
Chanel Parfume går aldrig af mode i hvert fald ikke hvis du spørger mig. Jeg bruger flaskerne på mit badeværelse, som en del af indretningen- side om side med blomster og sæber. Jeg elsker vintage, gode årgange, smukke tider og tidsløse designs. Læs om Chanel parfumen her.
Mere end parfume
Chanel parfume er meget mere end bare duft. Det er også velvære, status, klasse, stil og design. Derfor synes jeg det er oplagt at bruge brugte som nye flasker i mit badeværelsesdesign.
Hvis du er til genbrug er det oplagt at bruge ældre parfumeflasker. Brug dem som de er, gør dem rene og få dem til at skinne.
Eller hvad med at fjerne den øverste prop og hælde lidt vand og en smuk enkel rose eller blomst ned i. Pynter på ethvert badeværelse.
Historie og minder
Chanel har fulgt mig gennem hele min ungdom og mit voksenliv. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden og nu da jeg har interesseret mig for design et par år, virker det logisk at medtænke parfumeflasker, genbrug og nytænkning, som en del af badeværelsesdesignet.
Chanel- din type
Gad vide om man kan indrette sit hjem efter en bestemt type parfume duft eller flaskedesign. Jeg synes personligt at duftene er meget forskellige og karakteristiske og kunne forestille mig at der er rig mulighed for at udnytte sit kreative væsen, når man indretter ved hjælp af Chanel.
Chanel er den populæreste parfume i hele verden og de fleste kvinder er stødt på den på et eller andet tidspunkt, ved du hvilken Chanel-type du er? Og lader du dig inspirere af flaskens udseende, duften, hvad der står i modemagasiner, hvad dine veninder har på eller hvad du får i gave?
Hvor anonym er man egentlig, når man vælger den rette Chanel og kan ens valg få betydning for indretningen af hjemmet?
Under alle omstændigheder så ville jeg bare skrive at hvis du ikke allerede har tænkt tanken at genbruge dine gamle parfumeflasker til design og indretning, så prøv det!