Sengetæppe

Det er nemt at finde et vintage sengetæppe. Faktisk synes jeg mange sengetæpper oser af vintage. Personligt synes jeg et sengetæppe i quilt er indbegrebet af et vintage sengetæppe. Men også det hæklede sengetæppe, som jeg især husker fra mine bedsteforældres tid. Det er simpelthen gennemført stilfuldt og passer også godt til en romantisk boligstil. Hvis man er til det helt almindelige look uden mange detaljer, kan man også vælge en vintage plaid som sengetæppe. Det er meget moderne blandt yngre mennesker, og grænserne mellem et reelt sengetæppe og en plaid er rykket nærmere hinanden. Det et ikke længere et must, at tæppet er beregnet som sengetæppe. Det skal blot være funktionelt og passe stilmæssigt til boligen.

Det hæklede sengetæppe

Selvom jeg forbinder quilt med vintage, så er det hvide hæklede sengetæppe min favorit. Det er især pænt til soveværelset, hvis man har et farvet eller lyst tæppe under. Så ser man tydeligt det hæklede mønster. Det hæklede sengetæppe passer også rigtig fint ind i et babyværelse eller til små børn. Det har sådan en uskyld og renhed over sig. Hvis man har mod på det, kan man selv hækle et sengetæppe, der findes masser af hækleopskrifter på nettet, man kan følge. Fordelen ved at hækle tæppet selv er, at man fuldstændig selv kan bestemme mønster, farve og længde på tæppet. Ulempen er nok at det tager tid og kræver en del tålmodighed. Der er nok ikke mange småbørnsfamilier, der har tid til dette. Derfor vil det ofte være et projekt for bedsteforældrene.

Sengetæppe i quilt

Normalt er jeg ikke til quilt. Men jeg fik engang et lille babysengetæppe i quilt af et ældre familiemedlem, da mit barn blev født. Der startede min fascination for quilt. Jeg fandt hurtigt ud af, at hver eneste tern i tæppet havde et særligt billede og betydning og på denne måde kunne et tæppe af quilt derfor både være retro, vintage og personligt. Derfor kan jeg godt lide det quiltede tæppe.

Vintage plaid

Vintage plaiden minder mig om et tæppe fra 80érne, og derfor er det indbegrebet af vintage for mig. Det er på ingen måder personligt, men rart og funktionelt. Det er fuldstændig uundværligt og hvis man vælger en lækker plaid, kommer man virkelig til at holde af den.