Inspiration fra 1950érne
Modernisme – inspiration fra 1950érne
Efter krigen blev mange arkitekter påvirket af design fra USA og Japan. Der skete en forandring og fornyelse og dette kunne tydeligt ses i boligen fra 50érne og fremefter.
Enkelthed
Der var forskel på klasserne i Danmark. Mellemklassen havde naturligvis bedre boligforhold og de fattige levede under trænge kår. Mellemklassen og opefter forsøgte så vidt muligt at præsentere en enkel bolig med funktionelle synlige materialer. Men også de fattige var nød til enkelthed, idet de ingen plads havde i boligen.
Synlige materialer
Boligens materialer skulle være synlige, tapet, vinduespartier, ovenlysvinduer og fladt tag. De bærende elementer i huset fx trækonstruktioner eller andet, måtte gerne fremstå synlige.
En typisk stue
En typisk stue fra 1950érne udstrålede enkelthed, synlighed og åbenhed. De små stuer var indrettet med teakmøbler, klare farver og spraglede gardiner. Desuden kunne man finde grammofon, radio, gruekeddel og køjesenge. Især de fattige i Danmark brugte køjesenge flittigt eller havde ” madras på madras”, som kunne fordeles på gulvet, når det var sovetid. Der kunne snildt fordeles 5 børn på sådanne madrasser på gulvet, alt mens vasketøjet hang til tørre i stuen. Tapetet falmede i de fattige hjem på grund af fugt og dårligt indeklima. Alt imens solede de danske overklasser og middelklasser sig i ”up-coming ” designere, som tilbød luksus for de velhavende i Danmark.
Køkkenet
I det blåmalede eller brun/grå køkken blev tøjet i de fattige hjem vasket i en stor kedel over gasblus i køkkenet samtidig med moderen eller de største søskende skulle sørge for vasketøj og de øvrige pligter. Over komfuret kunne typisk hænge en gasmåler, der skulle fodres med småpenge ellers var det ikke muligt at lave mad. Køl og frys var heller ikke tilgængeligt for alle, men havde man penge nok, kunne man få det. I nogle hjem med mange børn er der berettet historier om hængelåse på køleskabe, samt børnearbejde og voldsom adfærd over børnene. Nogle familier var heldige at have et isskab, mens andre måtte nøjes med en tung lugt af råd.
Tapet fra 1950érne
1950érne var forandringernes tid. Dette gjaldt også for tapet. Stuen kunne indrettes med et konservativt tapet eller et vildt og mønstret tapet. Man brugte gerne tapet i alle rum- selv badeværelset blev pyntet med tapet! Man brugte gerne lyse farver, selvom brunlige nuancer også er set flere steder. Man brugte typisk: Hvid, beige, lysegrå og pasteller. Motivet på tapetet kunne fx være: Menneskefigurer, ting, planter og dyr. Men også striber, medaljoner, lineære, figurative, abstrakte og grafiske mønstre. Et tapet fra 1950érn var typisk trykt med limfarve.
Den gamle by – besøg en erindringslejlighed
Hvis man er en gruppe, kan man spørge om lov til at besøge en erindringslejlighed i Den gamle by. Det er et museum, som holder til i en ”nyindrettet” tre-værelses lejlighed. Det er tilladt at sidde i møblerne og røre ved tingene. Alt holdes i oprindelig stil, selv duftene. Der gøres fx rent i brun sæbe, sprit og eddike ligesom man gjorde i 1950érne og derved bevares lugten fra dengang. Man kan dufte det nyferniserede gulv og høre lyden af klaverspil. På væggen hænger et nystivet forklæde, som minde om datiden. Der findes en radio og grammofon – præcis som datiden 50´.
Find eventuelt mere inspiration til indretning af dit vintage hjem- her.