Der findes jo mange gode TV-programmer, som handler om små og større indretningsopgaver, hvor seerne følger en families bolig blive renoveret i større eller mindre grad.

Nogle gange kræves der lidt tapet eller maling og nye møbler, mens andre gange skal der opføres nye vægge og lægges nye gulve. Især i forbindelse med en bolighandel gælder det jo om, at boligen fremstår i god stand, da mange købere ellers vil kræve en stor prisnedsættelse pga. nødvendige istandsættelser.

Du kan derfor spare mange penge ved at gøre din bolig så lækker og gennemført som overhovedet muligt. Du kan sikkert hente gode idéer og inspiration til din boligs indretning fra IDE møbler. Her vil jeg lige komme ind på, hvordan man kan give boligen et præg af feminin vintage-stil. Man skal især bruge materialer som træ, stål og metal og bryd looket med bløde tekstiler, smukke mønstre og sarte, feminine nuancer.

 

Sådan skaber du en feminin stil

Vi er for længst ovre perioden, hvor det hele skulle være ‘hvidt og slidt’, men det rustikke look er stadig hot – dog i en lidt mere rå og moderne udgave. Det afskallede look er erstattet af råt træ og det bøjede støbejern af cool stål. Prøv hellere en lidt mere feminin stilart.

Farveskalaen er afdæmpet med udgangspunkt i de grå toner tilført feminine og lyse indslag. Og så kan stilen tilpasses stort set alle typer huse og lejligheder. Vil du give dine stuer et løft og noget karakter kan du nemt tilføre den moderne vintage-stil. Her er nogle forslag til hvordan:

 

  • Vælg et spisebord med en bordplade af rustikke træplanker og miks med moderne spisebordstole.
  • Brug rå elementer som en gammel fabrikslampe, en kabeltromle som sofabord og opbevaringsæsker i jern eller træ.
  • Dekorer dine vægge med træskilte, game reklameplakater og store bogstaver i jern. Disse kan både købes fra nye eller findes i små, sjove antikvitetsbutikker.
  • Er du ikke til det helt rå udtryk, kan du bløde looket op med feminine tekstiler i sarte nuancer som rosa, nude og hvid. Brug masser af puder og læg et gulvtæppe i dit sofahjørne for at skabe hygge.
  • Skab kontrast til de rå elementer ved at beklæde en væg med et smukt tapet.
  • Lav små opstillinger af jernbakker med masser af bloklys og vaser med et par friske blomster. Vælg gerne fine, feminine vaser, som du har arvet, fundet i en butik eller på et loppemarked.
  • Stil store lanterner på gulvet.
  • Vælg et par store fabriks-agtige lamper over spisebordet – gerne med kædeophæng.

 

Vil du gå all-in på stilen kan du vælge at lade dine vægge stå rå, pudsede eller malet med silikatmaling, der giver et mat og kalket og feminin look.

Da denne stil er ret feminin som udgangspunkt, så vælg dine møbler og accessories i grå toner, da det er en god idé at lade rammerne (vægge, gulve, vinduer og vindueskarme) være lyse.

Det gode ved denne stil er, at man får lov til at lege og skabe personlighed i sin indretning med sjove, anderledes og kuriøse fund. Gå på jagt på landets loppemarkeder og antikvitetsforretninger og gør et fantastisk fund. Et gammelt kamera, brugte opbevaringskasser fra et lager eller skørt porcelæn kan, med lidt kreativitet, blive en del af en moderne feminin indretning.